Sidste nyt

30-03-2014

Med alle de pesticider som er tilgængelig i alle's ukyndige hænder, tror nok at lovgivning skal laves om så det bliver total forbud for menig mand at købe og udsprede alle former for gifte; tænk på alle dem der går og sprøjter bare de ser en lus eller en larve istedet for at lade naturen gå sin gang og ordne det på sin måde. Eget det kom frem i medierne her i søndags at det var giftigt at opholde sig på en græsplæne når den var sprøjtet m plænerens. Ja alt skulle forbydes ved... lov. Hvorfor har de danske landmænd fået direktiver om at de ikke må udsprede hormoner og andre insektmidler samt ukrudtsmidler. Tror at lovgivningen skal kigge lidt mere indad og på sig selv. Alle husejere bør og skal have et gift pas. Hvis alle nu gjorde som de væreste gør er der ikke meget drikkevand tilbage i den Danske undergrund der kan bruges mere, der skal ikke mange ml roundup til for at forgifte en drikkevands boring. Tænk over det næste gang i køber eller udspreder jeres gifte

05-08-2012

Jeg er faglært gartner og er er i faget dagligt og har deltaget i mange opfølgninger på mit sprøjtebevis og det betyder jeg må bruge alle slags gifte i mit fag, dog ikke de samme som benyttes i landbruget.

Nu kommer vi til det; jeg mener at alle have ejere skal på et kursus for at få lov til at købe og bruge ukrudsmidler, alle er skødeløse med de midler.

Alle kan købe de midler og bruger dem total uforsvarligt.

Alle læser nok brugsanvisningen på hvordan det skal blandes.

Mange læser ikke andet og sætter alt andet overstyr ved ikke at læse resten.

Mange ved nok ikke at en skefuld roundup i en lille sø slår alt ihjel af fisk og andre dyr der lever i vandet.

Ved i at man kan drikke roundup unden at tage skade af det, ja der er mange ting der ikke er som man går og tror.

Der lægger meget mere i det end de kursuer som alle haveejere skal på.

Ved godt at alle byggemarkeder, plantecentre og lign. mister meget salg når og hvis det nogen sinde kommer på tale at folk skal på kursus for at må benytte de midler.

Ja og ja ved godt at mange køber det ved landmænd og endnu flere køber det i Tyskland; SKAM JER i forpester os alle.


12-03-2012

Jeg havde osse nogle hundeejere som lod deres hund skide lige udenfor min have, der var et lille græstykke i stedet for et fortov som vi grudejere selv skulle slå og der ned til havde jeg lavet en havegang.
Huset jeg havde dengang lå på en hjørnegrund ud imod stamvejen eller den store trafikeret vej.
En tidlig morgen ville jeg lige ned og kigge om der var nye høm høm og ja en del nye af slagsen og jeg var så uheldigt at træde i en gul brun stinkende lort, da havde jeg fået nok.
Selvom jeg ville komme lidt senere på job, tog jeg lille en lille halv time i mit værksted og lave et stort skilt, der stod: TAG JERES HUNDLORT MED HJEM, bankede det i jordenog tog på job.
Dengang havde vi ikke facebook og mobil tlf som idag, så havde reaktionen nok været anderleders men jeg fik mange gode og glade tilkendegivelser fra mine naboer, de syntes det var helt fantastisk at jeg havde gjort det skilt og sat det op.
Jeg lod det stå i en måned, så jeg var sikker på alle hundeejere uden høm høm poser havde set det. Jeg havde osse sat små danebrogsflag i en gang det hjalp ikke.
Dette skilt havde sin effekt og jeg ved at efter denne tid var der ikke den rend op af vores stikvej, jeg boede jo på en hjørnegrund.
Jeg havde selv hund denganng og han blev luftet på engen eller ved ringvejen med pose på snoren.
Dagen idag har jeg selv 2 hunde og de skider ikke inde i byen, sådan er de opdraget, de ved når vi har passeret byskiltet, så må de skide, men hvis uheldet er ude har vi altid poser med.
En anden løsning jeg har hørt nogen udfører er at samle alt lorten op i en pose, og finde ejermandens af disse hundelorte.
Gå til hans dør og ringe på, i mellemtiden har du sat ild i posen med hundelorten og så kan i selv gætte jer til resten.

15-11-2011

Der har de sidste uger været en voldsom debat om os danskeres madsvineri og jeg har ikke set nogle af de udsendelser som er blevet vist og derfor kan jeg godt have en holdning til dette.

Her i vores hjem består husstanden af 2 voksne og 2 hunde og vi lever ikke over evne, vi har begge arbejde og får vel det man kalder en normal løn, ikke de store indkomster.

Det er som regel min kone der står for indkøbene og hun tager osse mig med på råd inden der handles ind.

Den mad der bliver kokkereret her i huset laver jeg altid og hvis der skulle være noget i overskud blver det til restemad til de kommende dage eller noget af det kan fyses ned.

Alle former for grønt affald ryger ned i komposten, frugter m.m får havens fugle, hvis der skulle være noget mad som hundene kan tåle får de dette blandet med deres egne hunde piller.

Vi smider aldrig mad ud her, det er noget svineri at de fleste danskere er total ligeglade og når man så tænker på alt den nød der er rundt på hele vores klode.

Hvor mange går der ikke på gaden herhjemme og må gå til sulteløn og mange enlige mødre som kan har til dagen og vejen. DER ER FOR DÅRLIGT.

Kunne der laves en opsamlingsplads for disse madrester, så alle kunne få glæde af dette madspild, nej hvorfor det. Det at danskeren må lærer er at bruge sine råvarer rigtigt og ikke lave for meget mad, opbevarer sine madvarer rigtigt og ved de rigtige temperature, hvis folk satte sig lidt ind i de få ting kunne der sagtens være et langt mindre madspild

11-11-2011

Ja undskyld overskriften men har selv skrevet meget til div aviser og ved at overskriften skal sælge resten af teksten.

ja jeg er ved at skrive mine erindringer fra min barndom,  i starten skulle det bare være et par sider, men nu har det taget overhånd og som jeg mindes min barndom, dukker der flere og flere ting op.
Jeg har indtil nu skrevet 10 a4 sider tæt skrevet og jeg er stadig barn, ja det  ender med mange sider, nu kommer jeg til mit dilemma!!

kan man få udgivet eller trykket det i bogform og hvor og hvem skal jeg kontakte, hvem kan hjælpe mig med dette?

Ja håber det er det rigtige sted, jeg skriver osse en blok om emnet så kan det være der dukker andre gode ideer på til hvordan jeg får det sat i trykken.