Fotoalbum

Se billeder her fra vores ferie i Sverige sommeren 2009.
Vi besøgte et af Sveriges mange slotte.
Sofiero hvis historie begyndte i 1864, da Prins Oscar og hans hustru Sofia byggede deres eget
sommerslot.
Parken er fantastisk med mange store gamle træer og buske og rigtig mange gamle rhododendron.

Sofiero er et historisk haveanlæg, som beskytter og udvikler sin haves arv. Gustav VI Adolfs
rhododendron og Margaretas staudebede hører til havens fornemmeste attraktioner. Derudover kan
man også nyde en imponerende dahlia afdeling, en lysthave og en spændende køkkenhave.

Sofiero fik i 2009 titlen som Sveriges smukkeste park. Sveriges smukkeste park er en prestigefyldt årlig
konkurrence for at skabe interesse om Sveriges offentlige parker og haver.

Sofieros slotshave i Helsingborg er valgt til Europas smukkeste park 2010. Den officielle udnævnelse
fandt sted under en prisoverrækkelse på Sofiero.
Det er første gang, at en svensk park har vundet denne prestigefyldte konkurrence, og den
internationale ekspertjury begrundede bl.a. sit valgt med, at "Sofiero er som et komplet kunstværk”.