Havens duft
Akebia dufter af sol og sommer
Akebia, en sjælden men skøn plante
Tak til Grethe og Frede Majgaarg, fordi de gav mig denne ene aflægger af denne skønne plante.
Akebia er ikke særlig udbredt i Danmark, jeg har vist foto af den jeg har i haven til mange forskellige og ingen kendte den ikke engang fagfolk og gartnere som jeg kender en del af.
Efter mange forsøg er det lykkedes mig at lave planter af den og disse giver jeg væk til dem som skulle være interessert.
En af disse skal plantes i vores lokale Gårdbørnehave "Naturfidusen" var med til at indtette den sidste år og en af slyngplanterne var gået til her i vinter, så derfor får de den ene af de store planter jeg har her i haven.
Femfingret Akebia (Akebia quinata) er en løvfældende (i milde vintre: vintergrøn) lian med en højtslyngende vækst.
Barken er først lysegrøn og hårløs. Senere bliver den rødbrun med lysebrune korkporer, og til sidst får gamle grene en mørkegrå bark med hvide korkporer. nopperne er spredtstillede , butte og lysegrønne. Bladene er femfingrede med langstilkede og helrandede småblade. Småbladene er ovale med græsgrøn overside og lysegrøn underside.
Blomstringen sker i maj, hvor man finder blomsterne siddende i små klaser fra bladhjørnerne. De enkelte blomster er 5-tallige og uregelmæssige på den måde, at de nederste blomster i klasen er rent hunlige, mens de øverste er rent hanlige. De hunlige blomster er violetbrune, mens de hanlige er lyserøde. Frugterne er blålige, tykke bælge, der revner ved modenhed og afslører de mange, slimdækkede fr.
Rodnettet består af dybtgående og vidt udbredte hovedrødder og tæt forgrenede finrødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 6,00 x 1,00 m (50 x 15 cm/år). I naturen dog ofte betydeligt højere. Disse mål kan fx anvendes, når arten udplantes.
Voksested:
Femfingret Akebia hører hjemme i Kina, Korea og Japan, hvor den findes i krat og bjergskove.
Jeg har fået udleveret nogle frø fra en god ven og det er af den røde akebia, dem er jeg ved at tørrer op nu og vil til foråret så dem og forventer mig en del af disse.
Tak til Grethe og Frede Majgaarg, fordi de gav mig denne ene aflægger af denne skønne plante.
Akebia er ikke særlig udbredt i Danmark, jeg har vist foto af den jeg har i haven til mange forskellige og ingen kendte den ikke engang fagfolk og gartnere som jeg kender en del af.
Efter mange forsøg er det lykkedes mig at lave planter af den og disse giver jeg væk til dem som skulle være interessert.
En af disse skal plantes i vores lokale Gårdbørnehave "Naturfidusen" var med til at indtette den sidste år og en af slyngplanterne var gået til her i vinter, så derfor får de den ene af de store planter jeg har her i haven.
Femfingret Akebia (Akebia quinata) er en løvfældende (i milde vintre: vintergrøn) lian med en højtslyngende vækst.
Barken er først lysegrøn og hårløs. Senere bliver den rødbrun med lysebrune korkporer, og til sidst får gamle grene en mørkegrå bark med hvide korkporer. nopperne er spredtstillede , butte og lysegrønne. Bladene er femfingrede med langstilkede og helrandede småblade. Småbladene er ovale med græsgrøn overside og lysegrøn underside.
Blomstringen sker i maj, hvor man finder blomsterne siddende i små klaser fra bladhjørnerne. De enkelte blomster er 5-tallige og uregelmæssige på den måde, at de nederste blomster i klasen er rent hunlige, mens de øverste er rent hanlige. De hunlige blomster er violetbrune, mens de hanlige er lyserøde. Frugterne er blålige, tykke bælge, der revner ved modenhed og afslører de mange, slimdækkede fr.
Rodnettet består af dybtgående og vidt udbredte hovedrødder og tæt forgrenede finrødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 6,00 x 1,00 m (50 x 15 cm/år). I naturen dog ofte betydeligt højere. Disse mål kan fx anvendes, når arten udplantes.
Voksested:
Femfingret Akebia hører hjemme i Kina, Korea og Japan, hvor den findes i krat og bjergskove.
Jeg har fået udleveret nogle frø fra en god ven og det er af den røde akebia, dem er jeg ved at tørrer op nu og vil til foråret så dem og forventer mig en del af disse.
